fbpx

SORTIMENT

Vores sortiment

Alle vores brød er bagt med vores egen surdej. Det giver brødet en god krumme og en skøn smag.

Rugbrød

Rugbrød – til dig, der sætter pris på god smag

Vi kræser for vores rugbrød. Og det kan smages. Alle vores rugbrød er langtidshævet i 48 timer, og bagt med vores egenudviklede rugsurdej, som vi løbende udvikler og optimerer på. Det betyder, at vores rugbrød har en høj holdbarhed og en gennemtrængende smag.

Fru Lunds rugbrød er selvfølgelig lavet helt fra bunden med øje for den høje kvalitet og det gode håndværk. Rugbrødet er ikke tilsat fedtstoffer og er lavet helt uden konserveringsmidler.

Vores sortiment byder på hele 5 forskellige typer rugbrød – fra det helt mørke rugbrød til det lysere gulerodsrugbrød. Fyldt med smag og gode proteiner.

Brød

Brød og boller – bagt med kærlighed til god kvalitet

Godt brød tager tid. Derfor får vores brød lov til at langtidshæve i op til 72 timer. Det giver brødet en særlig sprødhed og en god krumme.

Ligesom vores rugbrød, er Fru Lunds brød og boller lavet helt uden konserveringsmidler eller kunstige tilsætningsstoffer. Vi bruger vores egen unikke hvedesurdej til at udvikle brødet, der er lavet helt fra bunden og bagt i stenovn.

Når du sætter tænderne i vores brød, får du en smagsoplevelse, der er kræset om. Og som giver dig nydelse. Hver eneste gang.

Konditorkager

Konditorkager – der smager lige så godt, som de ser ud

Vores konditorkager er små kunstværker. Vores dygtige konditorer bruger lang tid på at kræse for detaljerne – fra de helt små krymmeldrys til de ekstravagante chokoladesnirkler. Det er vigtigt for os, at vores kager tager sig godt ud på kaffebordet, så du kan imponere dine gæster.

Hos Fru Lund benytter vi os kun af rene råvarer og ingen konserveringsmidler. Smagen er helt naturlig. Vores ægte belgiske chokolade og tradition for smørbagte kager er din garanti for en dejlig smagsoplevelse.